HER KAN DU LÆSE LIDT OM FAMILIEPAUSE OG SE EN LILLE VIDEO OM, HVAD VI LAVER

  • Hvem kan komme?
  • Hvad lærer I?
  • Hvad laver vi?
  • Alt det praktiske; tid, sted, pris etc.
  • Video om Familie- og børnehold

Familiepause er for alle familier med børn i alderen 5-8 år.
Det er en lille time med fokus på lige her og nu.
Her lærer I gennem leg og nærvær at stå fast i en larmende verden, ligesom I får en masse værktøjer med hjem, så I kan øve sig hjemme og blive fortrolige med disse værktøjer.
Undervisningen er tilrettelagt ud fra børnene, men værktøjerne er gavnlige for både børn og forældre.

Vi favner både jer, som er meget sensitive, jer, som let kan være i verden og jer, som har ekstra meget energi og svært ved at finde ro og være stille.
Vi øver os i at bruge vores sanser og bevæge kroppen med opmærksomhed på selve bevægelserne. Vi øver os også i at lære at være stille – både i krop og tanke, og så øver vi os i at mærke og forstå, hvad følelser egentlig er for en størrelse og det at kunne mærke vores krop og dens behov.

OM UNDERVISNINGEN
Undervisningen er en blanding af legende mindfulness, fysiske øvelser og mere stille, meditative aktiviteter. Hver undervisningsgang har et overordnet emne, som dagens program er tilrettelagt ud fra. Emnerne kan være jordforbindelse, kroppen og det at mærke den osv.

Vi starter altid med at snakke lidt med børnene om fx ugen, der er gået, samt hvordan humøret er lige netop i dag. Børnene bliver også præsenteret for noget spiseligt, som har tilknytning til dagens tema.
Herefter laver vi nogle fysiske øvelser. Hvis emnet fx er At mærke kroppen, kan en fysisk øvelse være at spænde op i forskellige dele af kroppen, for herefter at slappe af igen og mærke forskellen.  Dette hjælper jer i jeres kropsbevidsthed og gør jer bevidst om, hvor ofte vi spænder op i vores krop uden grund, og dermed også øge bevidstheden herom samt øve sig i at give slip.
Efter de fysiske øvelser går vi lidt ned i tempo og øver fx åndedrætsøvelser eller lytter til en guidet meditation, som støtter dagens emne.
Slutteligt samles vi igen i en rundkreds og taler om dagens praksis, ligesom vi tager en runde, hvor alle siger en ting, de er taknemmelige/glade for.

Det hele sluttes af med glad dans og kramning, (hvis man er til det), så alle går genopladte ud i verden – klar til at møde alle dens udfordringer.

DET PRAKTISKE
Undervisningen foregår om lørdagen kl. 13.00 – 13:45 i vores lokaler i Nansensgade 47, kælderen i København K.
I skal have tøj på, I kan bevæge jer i og som I har det rart i.
Holdet er et “Drop-in” hold, og alle gange er tilrettelagt enkeltvis. Dvs. at I kan komme en enkelt gang, men I kan også komme alle gangene, da hver lørdag har en ny undervisningsplan.
Som forælder kan du sagtens have to børn med, men grundet begrænset plads, må vi desværre begrænse det til én forælder pr. barn.
Har du et barn lige omkring denne alder, som du gerne vil have med, så skriv til os, og vi finder en løsning. Og har du ældre børn, så skriv endelig også til os, da vi hele tiden tilpasser og udvikler med jer brugere i tankerne.

PLANLAGTE DATOER FORÅR 2019
Alle dage kl. 13.00 – 13:45
Lørdag d. 4/5
Lørdag d. 11/5
Lørdag d. 8/6
Lørdag d. 15/6

PRIS
75,- pr. gang pr. barn. Forælder/bedsteforælder er gratis.

TILMELDING
Er nødvendig dels grundet begrænset plads og dels i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen.
Dette gøres ved at sende en mail til fhstjernestoev@gmail.com eller ringe/sms til 9310 6373.
Skriv gerne alder på barn/børn og om der er nogle udfordringer i hverdagen.
Vi kontakter dig herefter ang. betaling.

UNDERVISER
Mette Kjærgaard