Krudtuglerne

Er dit barn en rigtig krudtugle? Fuld af dejlig energi, men også udfordret i at sidde stille og holde kroppen i ro. Så er krudtugle-holdet lige noget for ham/hende.

Vi arbejder på dette hold rigtig meget med energien omkring og i børnene, og de lærer redskaber til at finde ro indeni og dermed også mere ro udadtil. De lærer at mærke efter i sig selv og med tiden vil de kunne lære at hjælpe sig selv til at komme i ro, når verden omkring dem udfordrer dem.
Undervisningen er en blanding af mindfulness og energiarbejde. Børnene lærer en masse værktøjer at kende, som de kan bruge i deres hverdag, og vi øver os i at bruge dem, så de bliver fortrolige med dem.

Holdet er for børn i alderen 6-9 år (er dit barn udenfor denne aldersgruppe, så skriv endelig til os, så finder vi en løsning).

Jeg underviser med afsæt i mine uddannelser som henholdsvis Børne- og unge Mindfulness Instruktør, Børnesundhedsvejleder og Energy Master Practitioner. Derudover inddrager jeg egne erfaringer fra mit personlige arbejde med min egen sensitivitet, hvilket sammenlagt giver et solidt grundlag for at lære dit barn værktøjer til at passe på sig selv.

Krudtuglerne er et lille hold med kun 5 pladser, så jeg sikrer mig, at jeg kan give alle min fulde opmærksomhed. Jeg er der 100% for børnene og sørger for nærvær og tryghed til netop dit barn.

HVEM KAN KOMME?
Holdet er for børn i alderen 6-9 år (er dit barn udenfor denne aldersgruppe, så skriv endelig til os, så finder vi en løsning).

HVAD KOSTER DET?
599,- for alle 5 gange.

HVORNÅR ER DET?
Undervisningen strækker sig over 5 onsdage i ulige uger i 2020 kl. 16.15-17.00. Dørene er åbne fra kl. 16.00
Uge 5: 29/1
Uge 7: 12/2
Uge 9: 26/2
Uge 11: 11/3
Uge 13: 25/3

HVOR FOREGÅR DET?
Undervisningen er i Familiehuset Stjernestøvs centrale lokaler i Nansensgade, tæt på Nørreport st.

HVORDAN TILMELDER JEG MIT BARN?
Det gør du ved at skrive en mail eller kontakte mig på 9310 6373.

VIGTIG INFO:
Jeg anbefaler, at I sammen kommer til en af vores Familiepauser. Dels så dit barn kan blive tryg ved mig, så han/hun er klar til, når Sommerfuglene starter, og dels giver det mig mulighed for at mærke dit barn, således jeg bedst muligt tilrettelægger undervisningen til de børn, som er på holdet.
Dette er selvfølgelig gratis for jer, når I har tilmeldt jer Sommerfugleholdet.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig, og har du brug for en snak, så giv endelig et kald.

Jeg glæder mig til at høre fra dig og til at møde dit barn.

UNDERVISER:
Mette Kjærgaard

En lille video om Krudtuglerne