HER KAN DU LÆSE LIDT OM SLOW DOWN MAMA OG SE EN LILLE VIDEO OM HOLDET
  • Hvad er Slow down Mama?
  • Målgruppe
  • Det praktiske; tid, sted, pris etc.
  • Video om Slow down, Mama


MINDFULNESS FOR MØDRE – DROP IN

20/11, 4/12 eller 18/12 kl. 19.30-21.00

Måske genkender du følelsen af, at du elsker dine børn op til stjernerne, men også at moderskabet er en af de mest krævende livsrejser, du nogensinde har været på.
Måske kender du oplevelsen af, at du konstant forsøger at hive dig selv op til at være den perfekte mor – selv når du er træt, i gang med praktiske opgaver eller i dårligt humør – med risiko for at du ofrer din egen sundhed og sindsro undervejs.
Som mødre kan vi let glemme vores egne behov og opleve, at børnenes behov er det eneste, der betyder noget. Og som forældre skal vi selvfølgelig være der for vores børn. Men skal vi kunne det, skal vi også være der for os selv.

Mindfulness styrker din evne til at mærke efter, hvordan du har det og få dig ned i gear, så du slapper af i både kroppen og sindet. Du får værktøjer til at slippe dine bekymringer, din tvivl om, hvorvidt du gør det godt nok og din oplevelse af at være udmattet, overvældet og fastlåst.
Med Slow Down Mama giver du dig selv en tiltrængt og selvkærlig pause. Her får du mulighed for at standse op og tage et kvalitetstjek af, om du er det rette sted lige nu, og om dit liv går i den rigtige retning, når det handler om, at du føler dig støttet, næret og fyldt op – frem for det modsatte.
Samtidig øver du dig i at nyde nuet og give omsorg og kærlighed til dig selv, så du også har overskud til at gøre det samme til dine børn.
Øvelserne varer 5-20 minutter, og jeg guider dig nænsomt og sikkert igennem dem alle, så du kan sagtens være med, selvom du ikke har prøvet at meditere før.

PRIS:
Du kan deltage disse aftener til en særpris på 85 kr. per aften. Normalprisen er 169 kr. Vi er et lille hold med plads til kun seks mødre, så vent ikke for længe med at melde dig til.

TILMELDING:
Du tilmelder dig/jer ved at skrive en mail til os på fhstjernestoev@gmail.com eller ringe til os på 9310 6373. Fortæl i din besked, hvilke datoer, du vil deltage. Når du har tilmeldt dig, vender vi tilbage mht. betaling.

MÅLGRUPPE:
Øvelserne kræver ingen særlige forudsætninger og er målrettet dig, der er begynder inden for mindfulness og meditation.
De er også relevante for dig, der er let øvet, og som ønsker at genopfriske øvelserne og sætte dem i en forældre-mæssig kontekst.
Det vigtigste er, at du har lyst til at mærke dig selv og reflektere over det, du oplever.

PRAKTIK:
Vi sidder på meditations-puder eller ligger ned, mens vi laver øvelserne. Du behøver ikke at have noget særligt tøj på. Det vigtigste er bare, at du har det behageligt.
Undervisningen veksler mellem teori, hvor jeg fortæller om mindfulness i relation til moderskabet, 3-4 guidede øvelser, af 5-20 minutters varighed, hvor vi afprøver forskellige aspekter af meditation og mindfulness, som alle støtter jer til ro, nærvær og selvomsorg, samt fælles snakke undervejs om det, I oplever i meditationerne. Hvor meget eller hvor lidt du har lyst til at dele på aftenen, er helt op til dig.
Vi slutter aftenen af med taknemmelighed, stille musik og en lille forfriskning.

UNDERVISER
Katrine Aksfelt-Holm