Har du også prøvet at opleve stærk nervøsitet, hvor din hjerne ligesom slog fra?
Eller måske har du oplevet, at du reagerede pludseligt og anderledes end forventet over noget?
Og måske du også kender det, at du bliver meget vred meget hurtigt – altså at ryge i ”det røde felt”?

Så har du sikkert været kapret af dine urinstinkter, som vi ikke kan kontrollere med vores tænkehjerne.

I vores følehjerne sidder to små mandelformer, som udgør amygdala.
Amygdala er hjernens alarmsystem. Når den ringer, vækker den sansehjernen, som straks gør kroppen klar til frys, flygt eller kæmp (vores urinstinkter) ved at sende adrenalin ud i hele kroppen, så bl.a. musklerne spænder op.
Jo højere alarmen ringer, jo mere aktiveres sansehjernen, og jo mere tager den hele styringen. Dvs. vores tænkehjerne slås ligesom fra, og vores primale instinkter tager over; skal jeg flygte, skal jeg fryse eller skal jeg slås?
Dette er super smart, når det handler om overlevelse – men knap så smart, når alarmen går, uden vi egentlig er truet på vores overlevelse.

Og hvad er det så, som aktiverer amygdala og alarmen?
Det kan være gamle minder, oplevelser og følelser, som din krop og dit sansesystem har oplevet – og derfor husker.
Fx hvis du har eksamensangst, kan det være en tidlig oplevelse af at fejle ved et oplæg, ikke at slå til, frygten for, hvad der kan ske, hvis det ikke går rigtig godt – eller andet, som relaterer til følelsen af at være til eksamen.

Disse minder er gemt i hippocampus, som billedligt kan oversættes til vores datacenter. Her lagres tidligere erfaringer samt erindringen om, hvordan de påvirkede os.

Fx har jeg været i et biluheld. Det har sat sig i min krop, og når jeg kører bil, kan jeg blive ramt af mindre angstanfald, hvis andre biler ikke holder afstand, bremser pludseligt eller tvinger mig til at bremse hurtigt.
Det er fordi, min krop og mit system husker. Og selvom jeg i min logiske hjerne kan fortælle mig selv, der ikke sker noget, så reagerer min krop, uden jeg har kontrol over det.

Hippocampus har aktiveret alarmen – amygdala – og min tænkehjerne er kapret af urinstinkterne i sansehjernen.

Det kan også være følelsesmæssigt, at amydala tændes. Dette kender du sikkert fra hvis du selv eller dit barn pludselig bliver helt vildt vred.
Og du kender sikkert også det med, at det er umuligt at tale fornuftigt med nogen i alarmtilstand. Man er simpelthen ikke i stand til at tage det ind endsige at omsætte det.
Og jo mindre børnene er, jo lettere er det at aktivere amygdala, da deres hjerner stadig er under udvikling, og fx behovsudsættelsen endnu ikke er udviklet hos dem.

Det er altså noget hjernekemisk, som vi ikke er herrer over.

Heldigvis kan vi gøre flere ting for at forebygge og hjælpe dels os selv og vores børn, når vi bliver kapret.
For børn har oftest brug for hjælp til at komme ud af kapringen.

DETTE KAN DU GØRE FOREBYGGENDE MED DIT BARN

★ Tal om amygdala og hjernens alarmsystem, så børnene kender til det
★ Øv vejrtrækningsøvelser, som kan bruges, når alarmen rører på sig (kan være svært at bruge, hvis alarmen blæser for fuld styrke)
★ Tal om følelser samt om, hvordan de påvirker os. Tal om, hvor I mærker dem i kroppen samt niveauer af dem; hvordan det nogle gange er en lille følelse og andre gange en stor en, som fylder det hele – og måske aktiverer alarmen
★ Tal ind i, hvilke situationer, der kan tænde jeres alarm. Tal om de følelser forbundet med det samt hvad dit barn havde brug for lige der
★ Tal om, hvad dit barn har brug for, når alarmen går. Fx er det naturligt, at man som forælder gerne vil kramme og trøste sit barn, hvis det viser frygt eller er ked af det. Men måske dit barn mere har brug for, du bare er lige ved siden af det. Italesæt også gerne, hvad du har brug for, når din alarm går
★ Øv jer i at mærke efter, når alarmen rører på sig. Brug gerne vejrtrækningssøvelser så snart, alarmen rører på sig. Dette kan måske forhindre, at den for alvor sætter i gang
★ Så snart du mærker optakt til alarm, kan du med fordel sætte i gang med at italesætte, hvad der sker, hvilke følelser, der er i spil samt have fokus på at få nervesystemet i ro med fx åndedrætsøvelser

DETTE KAN DU GØRE, NÅR ALARMEN HAR RINGET AF, OG NERVESYSTEMET IGEN ER NORMALT

★ Tal om, hvad der skete. Hold det neutralt, objektivt og ikke-dømmende. På den måde viser du dit barn, at det som skete, ikke er forkert
★ Tal ind i følelserne omkring det – og også gerne om dit barn kan huske, hvad der skete i kroppen, fx om det kan sætte ord på, hvor vreden sad – hvis det var vredt (dette især til de lidt ældre børn)

DETTE KAN DU GØRE, HVIS DIT BARNS AMYGDALA STARTER ALARMEN

★ Lyt til, hvad dit barn siger
★ Læg mærke til, hvad det gør – det fortæller dig tit noget ubevidst hos barnet. Nogle gange går ord og handlinger hver sin vej
★ Tal ind i dit barns følelser på en anerkendende måde
★ Vær nysgerrig – det kan ofte være en handling tidligere på dagen, som nu aktiverer alarmen. Altså noget, dit barn har ophobet gennem dagen.
★ Metakommuniker med amygdala: Kald den ved navn. Ex: Jeg tror din amygdala har startet alarmen, så jeg kan godt forstå, du er vred/ked af det/bange
★ Hav i baghovedet, om dit barn er tørstig, sulten, træt eller andet basalt, som gør, at der ikke er overskud på kontoen.

DETTE KAN DU GØRE, NÅR AMYGDALA OG SANSESYSTEMENT IKKE LÆNGERE ER I FULD ALARM

★ Evt. byd ind med fx to grunde til, at dit barn er sur/ked af det/ bange.
Ex: Jeg kan se, du bliver rigtig vred over, at jeg vil have dig til at rydde op – pause – Og det er også helt ok – pause – måske du bliver vred fordi du bare lige var i gang med en rigtig god leg eller måske det er fordi du bare er helt vildt træt efter en dag i børnehave – pause – og måske er det noget helt andet.
Giv altid plads til, at dit barn kan reagere på det, du siger -enten verbalt eller fysisk. Og sig det så neutralt som muligt. Ofte vil dette hjælpe dit barn med at sætte ord på.
★ Spørg ind til, om dit barn har brug for et kram eller andet – og respekter svaret. Er de helt ude af den og ikke vil have din hjælp overhovedet, så bliv i nærheden og italesæt, at du er der, at du bliver der og når dit barn er klar, så er du der.
★ Brug åndedrætsøvelserne (dette er kun gavnligt, hvis I har trænet dem mens alarmen er slukket)

Jo mere bevidsthed, I skaber om følelserne omkring alarmen, samt hvad der sker i kroppen, jo bedre vil dit barn blive til at mærke alarmen aktiveres og måske kunne stoppe den, inden den går helt af.

Dette er dog ingen garanti, og nogle skal øve meget og have meget støtte.

Og det samme gælder jo os voksne: Selvom vi ved, hvad der er rigtigt, er det ikke altid, vi formår at handle derefter.

Har dit barn brug for hjælp til dette, så kontakt mig og lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe med et skræddersyet forløb.

Denne tekst er en meget forsimplet version af hjerneprocesser, og jeg har kun taget med, hvad der var vigtigt for en overordnet forståelse af kroppens indre alarmsystem.

Hvis du vil læse mere om hjerneprocesser, kan jeg anbefale følgende:

Til børn:
Mindre børn: Bogserien Min lille bog om følelser, heriblandt vrede og frygt
10 år +: Bliv ven med hjernens amygdala af Anette Prehn (samt resten af bøgerne i serien Hjernevenner)

Til voksne:
Hjernesmarte Børn og/eller Hjernesmart Pædagogik af Anette Prehn
Børns Mentale Sundhed af Pernille Thomsen
Litteratur af Susan Hart (dette er faglitteratur og ret komplekst)