Mette Mouritzen Kjærgaard

Rent fagligt har jeg taget flere uddannelser (se længere nede), ligesom jeg hele tiden selvstuderer og følger med i strømmen af tendenser og forskning inden for børne- og ungeområdet.

Rent praktisk har jeg 18 års erfaring med hands on projektledelse i det kreative. Og hvad er det så? Det er at hjælpe med at løfte en vision i mål.
Jeg har været en af frontløberne med ansvar for kommunikation mellem afdelinger, udfordrende planlægning med mange benspænd, fastholdelse af afviklingsplan samt selve afviklingen (– og meget mere). Dvs. jeg er suveræn, når det kommer til at tage en vision og gøre den til virkelighed. Jeg formår at tage faklen og bære den i mål – også med bump på vejen, famlen i blinde og følelsen af modvind. Jeg ved, hvordan teori/ideer nogle gange ikke harmonerer med praksis, og at den løsning, vi ender med måske er langt fra der, hvor vi startede. Og det er også helt ok – så længe det virker for jer!

Blandt mine personlige talenter er især min intuition og min evne til at mærke andre mennesker mine fortrin, og da jeg har brugt dem hele mit liv, er også de i topform.

Min tilgang til livet er legende, og det er også den tilgang, jeg tager med ind i mit arbejde.
Vi skal på en sjov og skøn rejse, hvor vi sammen kommer i mål – hvad enten det er med dit barn eller hele jeres families ønske om en hverdag, hvor alle trives sammen og hver for sig.

Jeg arbejder meget intuitivt, hvilket vil sige, at jeg ikke har en fast formel, jeg slavisk følger.
Jeg har en ramme, og i den er der fri leg, hvilket betyder, at jeg mærker efter, hvem mennesket foran mig er, og tilpasser mine valg af metoder og værktøjer herefter.
Og netop det legende element er vigtigt for mig, og det har jeg med både i mine forløb med børn og unge samt når jeg arbejder med hele familier. Det skal være sjovt at skabe forandring. Så selvom vi taler om alvorlige ting, er det vigtigt for mig også at bringe leg, sjov og ballade ind i rummet.

Disse værktøjer har jeg bl.a. med i værktøjskassen til at hjælpe jer:

★ Selvværds-boosteren: Et absolut yndlingsværktøj, som bruges til at give dit barn eller jer som familie et løft på selvværdsskalaen vha. især øvelser.
★ Hjerne-krop-følelses barometeret: Jeg bruger min viden om alt dette, når jeg kigger på det hele menneske. For det hele hænger sammen og er vigtigt for vores trivsel.
★ Energi-heksen: Hende bruger jeg, når vi skal blive gode til at mærke egen krop og egne behov, samt til at blive klogere på jeres familieenergi.
★ Den lange optik: Bruger jeg, når jeg zoomer ud og hjælper med at få overblik samt sætte perspektiv på konkrete situationer, der skal løses.
★ Tale-feen: Hun er god at bruge, hvis kommunikation er udfordrende. Hun kender strategier og konkrete øvelser til positiv, assertiv kommunikation.
★ Vej-viseren: Dette værktøj bruger jeg, når vi sammen finder fælles værdier samt individuelle ønsker og behov gennem samtale og coaching.
★ Helse-fatter: Har viden om kost, vitaminer, kroppens funktion samt diverse behandlingsformer. Ham bruger jeg, såfremt I ønsker dette som en del af forløbet.
★ Struktur-hajen og logistikmutter: Har været en del af mig fra barnsben, og de er toptrænet gennem hele mit liv og mit arbejde de seneste 18 år. Dem bruger jeg til at skabe overblik for jer samt til skemalægningen.
★ Jonglør-blæksprutten: Denne gør mig veltrænet i at gribe alle jeres ideer og gøre dem konkrete samt sætte handling bag.
★ Alt det løse: Et hav af øvelser indenfor mindfulness, nærvær og kommunikation.
★ Derudover har jeg et stort netværk af dygtige fagfolk inden for områder, jeg ikke selv behersker, som jeg kan henvise til, såfremt I ønsker dette.

Alt dette tilsammen gør, at jeg kan hjælpe, støtte og føre jer sikkert gennem processen, hvad end det er i børne- og ungecoaching eller i familievejledning.
Sammen finder vi vejen til bedre trivsel for dit barn eller et mere balanceret familieliv fuld af nærvær for hele jeres familie.

Uddannelse og kurser

★ Certificeret Børn & Ungecoach (v. Sofia Manning)
★ Certificeret coach (v. Sofia Manning, ACTP-akkrediteret af ICF)
★ Coaching og konflikthåndteringskursus (v. CBA og Sofia Manning)
★ Certificeret Børnesundhedsvejleder m. obligatoriske årlige opdateringsmoduler (v. Anette Straadt)
★ Certificeret mindfulness instruktør m. fokus på børn og unge (v. Susanne Wexø)
★ Certificeret Energy Master Praktitioner (v. Mariakaisa)
★ Bachelor i Teatervidenskab v. KU m. bl.a. fokus på konflikthåndtering, procesledelse og dramapædagogiske værktøjer i kommunikation