UNGECOACHING – FOR FORÆLDRE
★ Har dit barn det svært lige nu?
★ Er dit barn udfordret i hverdagstrivslen?
★ Mangler dit barn selvværd og/eller selvtillid?
★ Og har du brug for hjælp til at hjælpe dit barn?
Det kan være super hårdt som forælder at være vidne til, at ens barn ikke trives. Og det kan være endnu værre at stå med følelsen af ikke at kunne hjælpe. Nogle gange er det lettere for barnet at betro sig til og få hjælp af en udefra.
Og der er ikke noget, jeg brænder mere for end at hjælpe børn og unge til bedre trivsel og bedre selvværd.
Jeg har selv gået vejen fra både selvtillid- og selvværdskonto i minus pga. mobberier til nu at leve i plus. Det har været en lang vej, og jeg har lært så sindssygt meget undervejs. Jeg har helt klart taget den lange, seje vej med en masse omveje og afsøgninger af div. kroge. Jeg har prøvet meget undervejs, og netop derfor ved jeg, hvad der virker for at komme i plus igen.
Så lad mig hjælpe dit barn tilbage i plus – uden den store omvej.
INTET ER FOR STORT ELLER FOR SMÅT TIL VORES SAMTALER
Vi taler om alt. Lige fra de store følelsesmæssige udfordringer til yndlingsmad og farve.
Vekselvirkningen mellem det tunge og det lette er vigtig, og mange unge ved ubevidst selv, hvornår de har brug for en pause.
Jeg følger dit barn og dets unikke rytme, og mit vigtigste job er, at dit barn føler sig tryg, set, hørt og mødt.
Udover samtalen har jeg stort fokus på kropsbevidsthed, og hver gang laver vi fysiske øvelser.
Øvelserne udvælger jeg nøje til netop dit barns behov, og vi øver os sammen i dem, således dit barn bliver tryg ved selv at bruge dem i hverdagen efter behov.
Øvelserne er kernen i Hjælp-til-Selvhjælp.
HVORFOR ER KROPSBEVIDSTHED VIGTIGT FOR MIT BARN?
Når dit barn har øget kropsbevidsthed, vil det bl.a. være i stand til bedre at selvregulere.
Ved at blive opmærksom på kroppens sprog og kommunikation, bliver dit barn bedre til at mærke egne behov samt sætte sunde grænser for sig selv og omverdenen.
HVAD ER MIN ROLLE SOM FORÆLDER I FORLØBET?
Det afhænger af dit barns alder, og vi taler alle sammen om dette ved første samtale.
Du kan trygt læne dig ind i mig under hele forløbet, og jeg er med dit barn (og dig) hele vejen.
HVORDAN FOREGÅR ET FORLØB MED DIG?
1. samtale: Her lærer vi hinanden at kende, og fokus for mig er at skabe en relation med dit barn samt lære det at kende og forstå, hvordan dit barn føler sig udfordret.
Dette er fundamentet for vores videre arbejde.
Dit barn er selv med til at sætte agenda og tempo, og vi går denne gang kun i dybden med følelser, hvis jeg fornemmer, at dit barn er klar til det.
Første samtale er ofte lidt kortere, så det ikke er for overvældende for dit barn.
2. samtale: Her begynder rejsen, og vi arbejder os dybere ned i dit barns udfordringer, ligesom vi laver øvelser nøje udvalgt til netop dit barn.
Videre forløb: Vi bliver ved så længe, det giver mening for dit barn. Ofte vil der allerede efter få samtaler kunne ses og mærkes forandringer.
Mellem samtalerne inviterer jeg til, at dit barn bruger øvelserne, vi sammen har øvet, i sin hverdag. Her kan det være godt for dit barn, hvis I enten laver øvelserne sammen eller at du kærligt og støttende minder dit barn herom.
Vores samtaler foregår enten hjemme hos jer i vante omgivelser, som gå-ture eller hos mig på Østerbro, København.
Det varierer, hvor mange samtaler et forløb består af, ligesom det også varierer hvor hyppige samtalerne er.
Dette aftaler vi i fællesskab og med udgangspunkt i dit barns behov.
Det vigtigste er ikke at skynde på dit barn og processen.
Det er vigtigt for mig at understrege, at rummet mellem dit barn og jeg er fortroligt.
Jeg følger selvfølgelig de officielle etiske retningslinjer og videregiver nødvendig information – i bedste fald i samarbejde med dit barn.
Derudover har jeg oplysnings- og underretningspligt.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dit barn.
Hvis du tænker, et forløb med mig kunne gøre dit barn godt, så inviter dit barn til at læse dette inden første møde.
Vær opmærksom på, at det kræver samtykke fra begge forældre til børn under 15 år at starte et forløb hos mig.
Læs mere om priser her